Linnet, 7100 Vejle

Ny vej over Linnet

Vejen med igen igen

😮 Vejen med i "Trekantområdets Strategiplan"

Kilde: VAF 2009.02.07

Hvis ikke det lykkes via Byrådet at få fjernet vejen, så er den med i det oplæg til strategiplan, som sendes til høring 23. marts 2009 og 8 uger frem.

Der er ikke afsat penge til vejen - hverken det lokale stykke over Linnet eller stykket videre på den anden side af motorvejen mod Billund.

VAF 2009.02.07

Arealreservationen er væk!

Sent: Friday, November 25, 2005 3:14 PM

En lille, god nyhed til hjemmesiden fra mig.

Vejle Amtsråd vedtog i dag Regionplan 2005. Det var et enigt amtsråd, der bekræftede, at vejstykket hos os i Skærup Ådal er taget helt ud af regionplanen.

Arealreservationen er hermed væk, hvilket i praksis betyder, at "linien på landkortet" er væk.

Dette betyder også, at Vejle Kommune ikke sådan uden videre kan hive vejen op af mølposen igen - for der er ingen planer om at lægge en vej der. Det vil kræve et meget stort arbejde at få linien ind på kortet igen, hvilket ikke er sandsynligt, at den nye store kommunes ledelse kan/vil bruge tid på.

Glædelig jul til alle jer derude og tak for hjælpen med at få Borgmestervejen hos os fjernet for altid (forhåbentligt).

Mange hilsner

Ilse

Svinholtvej 8

Denne natur kan vi nu fortsat nyde når vi kommer fra Vinding til Linnet.

Udvalget for Teknik og Miljø 12.10.2005

Udskrift af protokol for ordinært møde i

Udvalget for Teknik og Miljø

onsdag den 12. oktober 2005 kl. 9:00

i mødeværelse 2

J.nr. 9.04.1-5 - ENI

A.125. Motortrafikvej Ødsted-Ny Højen-Motorvej E45

Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at udvalget overfor Amtsrådet indstiller,

at der meddeles en anlægsbevilling på 2 mio. kr. til forberedende

arbejder på projektet Ødsted-Ny Højen-Motorvej E45, og

at der rettes henvendelse til Transport- og Energiministeriet med

henblik på at få godkendt indsatsen på projektet og i øvrigt

drøfte projektets fremdrift.

Sagen blev behandlet på udvalgsmødet den 28. september 2005,

men blev udsat.

Sagsfremstilling:

Amtsrådet vedtog den 24. juni 2005 regionplantillæg for en ny

motortrafikvej Ødsted-Ny Højen-Motorvej E45.

Transport- og Energiministeren har i et svar til Folketingets

Trafikudvalg kommenteret flere spørgsmål fra amtsrådsmedlem

Morten Kristensen om vejanlæg i Vejle Amt, og i relation til

Ødsted-Ny Højen-Motorvej E45 bl.a. oplyst:

”Såfremt amtet, inden det nedlægges, finder grundlag for at gå

videre med projektet og på ny retter henvendelse til mig omkring

gennemførelsen, vil jeg – i overensstemmelse med mine tidligere

tilkendegivelser – være indstillet på at se nærmere på sagen.”

I amtets investeringsoversigt for 2005 er afsat 2 mio. kr. til ændrede

vejplaner.

Generelt skal amtet forhandle med opgavemodtageren om indsatsen

på projekter, der ikke afsluttes inden 1. januar 2007. I den aktuelle

situation skal en indsats derfor aftales med opgavemodtageren dvs.

Transport- og Energiministeriet.

Forvaltningen anbefaler derfor, at der tages kontakt med Transportog

Energiministeriet med henblik på at få ministeriets godkendelse

af, at amtet starter projekteringen, og at der i øvrigt drøftes tidsplan

m.v. for projektets fremdrift.

Møde i Udvalget for Teknik og Miljø den 12.10.2005 (Åben del)

Amtets indsats foreslås finansieret ved at der meddeles en

anlægsbevilling på 2 mio. kr., der svarer til det beløb der i

investeringsoversigten er afsat til ændrede vejplaner på konto

223.064. Amtets indsats sker i resten af 2005 og 2006.

De samlede fremtidige udgifter til anlæg af motortrafikvejen er

vurderet til 179 mio.kr. inkl. 35 mio. kr. til tilslutningsanlæg ved

motorvejen.

Øvrige deltagere:

Fra forvaltningen deltager vejchef Agner Holmbjerg.

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

Solveig Outzen, Kirsten Almind, Morten Kristensen og Henning

Jensen stemte imod med følgende begrundelse:

Vi finder ikke, at det afsatte beløb på 2 mio. kr. i det fælles budget

for 2005 er til rådighed for vejen, da der ikke er tale om alternative

vejløsninger, jfr. budgettet.

Vi ønsker ikke vejen bygget.

Vi ønsker endvidere, at amtet skal respektere tilsagnet overfor

borgerne om, at der ikke foretages anlægsopgaver, før sagen er

behandlet ved Naturklagenævnet. Der henvises til

Naturklagenævnets skrivelse af 14. juli 2005 til amtet.

At det endnu ikke er afklaret, hvilken vejmyndighed, der senere

skal anlægge og betale for vejen, herunder den senere

vejvedligeholdelse. Der henvises til Ministeriets skrivelse af 1. juli

2005 til en borger i Vejle.

Vi er indstillet på, at nuværende overskridelser, udover det afsatte

beløb på 100.000 kr., finansieres indenfor øvrige poster på

udvalgets anlægsbudget, idet der kun kan anvendes midler til

sagens behandling ved Naturklagenævnet.

Spørgsmål til og svar fra Vejle Kommune 16.06.2005

Til
Stubdrupgruppen + Borgergruppen Vejle Syd

Der henvises til fremsendt mail af 24. maj 2005 og 10. juni 2005 hvor der i sidstnævnte mail stilles følgende konkrete spørgsmål:

1.  Vil Borgmestervejen i Skærup Ådal blive udtaget af Kommunestrategi 2006?

2.  Fastholder byrådet beslutningen af 12.04.05?

Ad 1.
Nej. - det er ikke byrådets hensigt at udtage arealreservationen således som denne fremgår af Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 - 2014.

Kommunestrategi 2006 behandles i byrådet i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2006 hvor målet under afsnittet -  Trafikal tilgængelighed på alle niveauer - om etableringen af en motortrafikvej forventes fastholdt.

I byrådsbeslutningen fra den 12. april 2005 er det alene en beslutning om, at anmode Vejle Amt om at stoppe gennemførelsen og vedtagelsen af VVM-redegørelsen for vejstykket ( borgmestervejen ) fra Fredericiavej til E45.

Arealreservationen har ligget i kommuneplanen og regionplanen for Vejle Amt i over 20 år og det er ikke det nuværende byråds hensigt at udelukke fremtidige besluttende myndigheder fra evt. at gennemføre ovennævnte vejstykke.

Vil et sådant ønske fremkomme vil det formentlig medføre en helt ny VVM-undersøgelse med de dertil hørende offentlighedsfaser.

Ad 2.
Ja, - som beskrevet ovenfor fastholder byrådet beslutningen af 12.april 2005.

Mail af 24. maj 2005
Ovennævnte besvarelse af de stillede spørgsmål anses for fyldestgørende.

Venlig hilsen

Jørgen D. Lindberg
områdechef

Ilse's referat fra den seneste udvikling - Maj 2005

😥 Modtaget fra Ilse 28.05.05:

Stykket gik igennem i amtsrådet i fredags - det er altså med i forslag til Regionplan 2005, som skal overdrages til Stat og Kommune. Det er politik, når det er allerværst.

Det er Flemming Christensens plan, at vejen skal ligge som en arealreservation i regionplanen, så Staten kan bygge den senere. Desværre har han og Fredericias og Børkops borgmestre netop fået Staten til at overtage rute 28 fra Fredericia til Vejle. Og så kommer Staten jo til at mangle det sidste stykke af Borgmestervejen - stykket hos os i ådalen. Og så længe, der er en arealreservation, så længe kan de tage den op igen - uden arealreservation, er det ikke sandsynligt, at Staten vil starte helt forfra.

Og desværre ser det ud til, at der nu er et flertal i Amtsrådet for at vedtage stykket fra E45 til Ødsted - det vil vi kunne se på onsdag på UTM mødet, for hvis den konservative Åmand Hansen stemmer ja, så er det sandsynligt, at hans partifælle Bechmann og ham er blevet enige om et ja. Jeg har talt med dem begge i sidste uge. Åmand hælder til et ja - Bechmann er fortsat mest for et nej, men de er nødt til at stemme det samme i partiet.

Bliver det et nej på onsdag i UTM, må vi nok regne med, at Otto Herskind igen vil forhale sagen, og at der så ikke kommer en afstemning den 24. juni. Og så har vi vejen i Regionplanen og i VVM-redegørelsen.

Det er meget kedeligt, hvis de konservative har skiftet mening, men der er desværre ikke ret meget, vi kan gøre nu.

Jeg håber, dette giver et billede af situationen - vejen er desværre på ingen måde droppet endnu.

Jeg vil da opfordre til, at så mange som muligt blander sig i debatten på Amtets hjemmeside, når regionplanen kommer ud sandsynligvis på mandag - vi skal give udtryk for, at det er helt forkert med den vej.

Se evt.

Byrådsmøde tirsdag den 31. maj kl 16:30:


Som VAF har skrevet, så har vi stillet spørgsmål til byrådet omkring Borgmestervejen i Skærup Ådal.

Det forventes, at Borgmesteren vil svare på tirsdag i byrådssalen.

Jeg (Ilse) er forhindret i at komme - jeg sidder på Christiansborg eller er på vej hjem derfra, da vi har foretræde for Folketingets Trafikudvalg kl. 15.30.

Onsdag den 1. juni kl 8:30, Vejle Amt

Ekstraordinært UTM-møde.

Regionsplanen behandles.

Fredag, den 24. juni 2005, kl. 13.00:

Der skal stemmes om Regionplantillæg nr. 1 for Borgmestervejen.

Jeg er blevet opfordret til, at vi skal fylde amtsrådssalen - gerne begge dage, men specielt den 24. juni er væsentlig. Vore politikere skal vide, at vi ikke ønsker denne vej, og der er jo valg i år, så de vil gerne gøre et godt indtryk på vælgerne...